De studerende på de videregående uddannelser har de seneste år delt digitalt studiemateriale med hinanden i stigende grad. I første omgang rammer det forlagene og forfatterne, men på sigt graver de studerende deres egen grav. Særligt velfærdsuddannelserne står for skud.
Mange studerende betaler ikke længere for pensum, når de i stedet anskaffer sig materialet ulovligt.
Tekst, foto og video: Christian Bendix og Dan Juul Andersen
Refleksioner til praktiksøgning: Vi havde hørt rigtig meget utilfredshed med indkøb af studiebøger, da vi nåede til andet semester. Vi besluttede os for at tage emnet op og finde ud af, om der overhovedet er andre end studerende, der snakker om studiebøger. Resultatet blev denne artikel, hvor vi får vendt konsekvenserne af den overgangsperiode, de analoge studiebøger sidder fast i.
Ville jeg have gjort noget anderledes? Jeg ville finde alternative visuelle elementer, der kan sige mere end de nuværende, der bærer præg af formkrav. Jeg ville også gerne finde endnu flere kilder til at udtale sig om konsekvenserne, og udtalelser fra Nota skulle selvfølgelig indgå i artiklen, hvis ikke vi havde været ramt af en deadline.
Ulovlig piratkopiering af digitale studiebøger er blevet populært på de videregående uddannelser. Det viser en ny rapport fra 2024, som Epinion har lavet for Rettighedsalliancen, en interesseorganisation, der kæmper for branchers rettigheder på internettet.
På de videregående uddannelser i Danmark skal de studerende selv købe deres bøger. Men i stedet deler mange bøgerne som PDF-dokumenter uden at betale en krone, og det er ulovligt.
Rettighedsalliancens rapport, der er udarbejdet ud fra en online spørgeundersøgelse, viser, at foruroligende 51% af studerende på de videregående uddannelser gør brug af digitale studiebøger ulovligt.
Grupper på Facebook er de store syndere, når det kommer til den ulovlige deling. Her finder mere end halvdelen af de delinger sted, som de studerende deler indbyrdes, når de har fået fat i filerne.
Delingerne koster forlagene, boghandlere og forfattere 225 millioner kroner årligt, anslår konsulentvirksomheden CphFacilitation ved en analyse af partner, Hjarn Borberg, ekstern lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.
Umiddelbart kunne man være fristet til at tro, at de ovennævnte er de eneste tabere, men faktisk er der meget, der tyder på, at det i fremtiden bliver de studerende selv, der kommer til at betale prisen.
Til trods for at knap syv ud af ti af de studerende er bevidste om, at deres handlinger er brud på loven, er mængden af piratkopiering over de sidst fem år ikke dalet. Netop syv ud af ti studerende, finder det nemlig også acceptabelt, hvis de oplever deres medstuderende dele digitale studiebøger med hinanden.
”Det er pissenemt”
Spørger man de studerende på velfærdsuddannelserne, hvorfor de deler de ulovlige filer med hinanden, går to særlige grunde igen: ”Studiebøgerne er dyre,” og ”det er pissenemt”. Sådan lyder det bl.a. fra en række studerende, der har medvirket i en rundspørge.
På VIA University College i Aarhus nævner en række af de adspurgte i rundspørgen både økonomi og tilgængeligheden som deres primære grunde for at gøre brug af de ulovlige filer.
”Nogle studiebøger koster mange penge, og så kan det føles fjollet at bruge 500 kroner på noget, der alligevel bliver delt på stamholdets gruppechat,” lyder det fra en studerende.
”Hvis jeg skal have en bog på biblioteket, kan jeg risikere at skulle vente længe på den, fordi jeg er nummer tolv i køen. Hvis jeg har adgang til Notas digitale version af bogen, kan jeg gå ind og hente den ned og bruge den til min opgave nu. Det er måske et problem, der gør, at man få lyst til at snyde sig foran i den kø,” nævner en anden studerende.
Hør mere om de studerendes holdninger og tanker om de digitale studiebøger i videoen nedenfor:
Faktaboks: Lær om Nota
|
Skyder sig selv i foden
Forlagene, boghandlere, staten og forfatterne taber allerede økonomisk på piratkopieringen. Det ser man i produktionen af studiebøger, der er begyndt at falde. Hjarn Borbergs analyse konkluderer, at piratkopieringen og den manglende indkomst fjerner incitamentet for at producere flere studiebøger.
Det bekræfter forlagschef for Hans Reitzels Forlag, Henriette Thiesen, der i hverdagen følger udviklingen tæt.
“Vi ser allerede nu, at markedet er truet af den stigende piratkopiering af studiebøgerne.”
Ifølge hende er det ikke sikkert, konsekvenserne ligger langt ude i fremtiden.
“Hvis man ikke finder en løsning, så bliver det svært at fortsætte. Der er mange lærebøger, der ikke vil blive produceret. Det kan blive svært allerede indenfor fem år, hvis det fortsætter sådan her.”
På den lange bane bliver det de studerende selv, der får konsekvenserne at mærke, når de danskproducerede studiebøger bliver faset ud. Den hypotese bekræfter Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på forskningscenteret for pædagogik og dannelse på VIA University College i Aarhus.
Han frygter, at et vakuum i nordisk undervisningsmateriale særligt kommer til at ramme velfærdsuddannelserne, hvor han har sin daglige gang.
“Hvis produktionen har den konsekvens, at de studerende bliver afskåret fra studiemateriale produceret på de nordiske sprog, vil det forringe nogle af vores uddannelser. Særligt de pædagogiske uddannelser vil blive ramt.”
Thomas Illum Hansen, forskningschef på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, har forsket i bl.a. kvalitet i undervisningen. Han er også bevidst om forskellene på, hvor mærkbar en forskel et internationalt præget pensum vil gøre på forskellige uddannelser.
“Effekten kommer meget an på, hvilken uddannelse der er tale om. På nogle uddannelser vil det være helt naturligt at tage engelsksprogede studiebøger ind. Disse studier vil mærke et let pres på pensum, men de uddannelser, der har kulturen som kerneelement i undervisningen, vil virkelig mærke presset.”
Dansk-nordisk kultur i frit fald
Thomas Illum Hansen mener, at velfærdsuddannelserne især står for skud, fordi de bygger på en helt bestemt tradition i undervisningen.
“De nordiske lande bygger på en pædagogisk tradition, der indebærer demokratiske processer, inddragelse, myndiggørelse og ligeværd.”
Den tradition frygter han kan forsvinde, hvis den nordiske viden ikke bliver fornyet og videreformidlet i fremtidens studiemateriale.
“Pædagogiske uddannelser, hvor det er vigtigt at have en dansksproglig og kulturel tilgang til problemstillinger, vil være udsatte. Får vi engelsksprogede bøger indenfor det her område, taber vi vores særlige nordiske tilgang til det pædagogiske.”
Også Niels Jakob Pasgaard, der er lektor på pædagoguddannelsen på VIA University College i Aarhus, og som har beskæftiget sig særligt med forholdet mellem dannelse og læring, mener, at vores pædagogiske kultur og måde at gøre tingene på i norden er afgørende for vores undervisning.
“Hele vores pædagogiske tradition er udviklet i en kultur, som har dansk som modersmål. Du kan for eksempel ikke oversætte begrebet ‘dannelse’. Og hvor en ‘pre-school teacher’ i udlandet forbereder barnet til skolen, har børnehavepædagogen herhjemme en særegen værdi for selve barnets dannelse”.
Han er ikke i tvivl om, at danskproduceret studiemateriale er essentielt for uddannelserne.
“Der er klart nogle ting, der ville gå tabt, hvis vi ikke vil kunne undervise og læse på dansk.”
Computeren har overhalet det klassiske, fysiske format for studiebøger.
Tilpasning til den digitale studieverden
Tilbage på forlaget hos Henriette Thiesen, lever håbet om en digital fremtid for forlaget i bedste velgående. Her fylder både løsninger uden- og indenfor forlagets egne vægge.
”Vi er selv begyndt at udvikle digitale, tilgængelige formater. Hvis man i stedet for at rode med PDF’er havde en smart løsning, der kunne facilitere de studerendes behov for digitale studiebøger, kunne det være, man som studerende ville overveje at betale for nogle gode digitale alternativer.”
Hos Hans Reitzels Forlag ser man både videoformater til vidensformidling på de videregående uddannelser og streamingservices til studiebøger som digitale løsninger, der kunne gavne i fremtiden.
”Det er klart, at det er en stor investering at gå i gang med de her services. Men det er også en investering, vi allerede er i gang med. Vi tror på muligheden for, at man kan finde nogle formater, der er mere spændende end piratkopierede PDF’er.”
Udenfor forlagsbygningen er fokus rettet mod Nota, Kulturministeriets digitale bibliotek. Bekymringen for det læk, der foregår af studiebøger herfra, deler sekretariatschef for Danske Forlag, Pia Vigh.
”Det er fint med os, at filerne ligger i Nota – de skal bare sikre filerne. Nota har lavet en fortrinlig app for deres brugere, som studiebøgerne også bør ligge i. Det ville være oplagt.”
En fælles løsning er altså højt på forlagenes dagsorden, men Pia Vigh savner en mere transparent kommunikation fra Nota.
“Vi har stillet nogle tekniske spørgsmål til app’en, og hvor langt i processen de er, men uden at få svar på det. I september lovede Nota og Kulturministeriet os en løsning inden studiestart.”
Selvom kalenderen i dag skriver april, venter branchen stadig på nyt fra Nota om løsningen.
“Kommunikationsbarrieren har været det største problem med Nota de sidste 14 år,” afslutter Pia Vigh.
Nota har ikke ønsket at kommentere på forlagenes kritik.
Andreas Rasch-Christensen ser også en imødekommelse af de digitale formater som en nødvendig løsning i en stadig mere digitaliseret studieverden. Han mener, kampen mod piratkopiering er tabt på forhånd, hvis man ikke har de digitales præmisser in mente.
“Hvis man prøver at bekæmpe udviklingen med at umuliggøre kopiering af materiale og delingen mellem studerende, bliver det rigtig svært. En løsning vil nok bære mere præg af open access, hvor der ligger noget frit tilgængeligt digitalt materiale, og hvor der kun er adgangsbetingelser, hvis det er nødvendigt. Man er nødt til at gå ind på de digitale præmisser.”
Be First to Comment